Meditation: en spirituel praksis eller en grundlæggende tilstand?

Meditation har gennem årerne været genstand for megen debat og forestillinger. Heldigvis er det ikke længere forbeholdt de sære eller ‘særligt spirituelle’ at meditere. Alle gør det efterhånden på den ene eller anden måde. Ligesom yoga er det blevet allemands-eje.

Da jeg var yngre og skulle etablere en meditationspraksis blev det ofte en årsag til yderligere stress i min hverdag, selvbebrejdelse eller et præstationselement. Jeg havde et helt  klar modsætningsforhold mellem hverdag og meditation/spiritualitet.  Og når der ikke var plads til meditation i min hverdag, kunne jeg kun blive utilfreds, eller i værste fald bebrejde mine omgivelser for ikke at give plads til mig og mit ‘behov for at være spirituel’. Meditation var at sidde på puden i isolation mindst 30 minutter hver dag (hvilket også er skønt, men ikke den eneste vej frem).

Sådan er det heldigvis ikke længere. Til dels fordi jeg er blevet skarp(ere) i at varetage mine egne behov. Til dels fordi jeg ikke længere oplever et modsætningsforhold mellem spiritualitet og hverdagsliv. Det spirituelle er ikke længere ‘noget særligt’, men et helt almindeligt behov, som skal dækkes på lige fod som at spise og sove.

“Meditation er bevidsthedens naturlige tilstand”
Citat: Anne Sophie Jørgensen

Meditation er måske bare den tilstand, man oplever når der ikke er tanker til stede. Eller når man ikke er opslugt af sine tanker og de følelser der kommer i kølvandet af disse.  Meditation kan være en beskrivelse af det man oplever eller kommer i kontakt med, når sindet falder til ro.  Eller være det, der opstår, når man ikke længere identificerer sig med sine tanker. Bevidsthedens naturlige tilstand.

Meditation (bl.a.) hjulpet mig til:
  • at have mindre stress i hverdagen ved at værdsætte værdien af at fokusere på én ting af gangen. På det, der er nødvendigt at gøre lige nu.
  • at få mere nærvær i de relationer jeg indgår i til dagligt
  • mere nærvær og grundighed i de opgaver jeg skal løse (og at være realistisk i det jeg kan nå og har lyst til – at sige til og fra på rette tidspunkter)
  • at få indsigt i værdien af at gøre ingenting. Bare en gang i mellem.
  • at blive et redskab til at synkronisere min virkelighed med min retning i livet (som den er lige nu) og være vaks til at rette ind, hvis jeg opdager jeg er på afveje.

Så er meditation en spirituel praksis, eller bare noget helt normalt? Jeg vil svare: begge dele. Meditation kan derfor være en nøgle til mange forskellige ’tilstande’ i bevidstheden:

  1. At få mere ro og nærvær i hverdagen
  2. At skabe en kontakt til sin højere bevidsthed, som ligger udenfor ego og emotioner
  3. At forbinde sig med en kollektiv højere bevidsthed, hvor man opdager, at alt er forbundet – som et kollektivt og samfundsmæssigt bevidsthedsnet
  4. Kontakt til det spirituelle / universielle

Til slut en lille anbefaling:

Jeg kan kun tilskynde dig til at se denne fine dokumentarfilm ‘Meditation i hverdagen‘, fra 2016.
Filmen er en lille meditation i sig selv, men også en stor inspirationskilde til hvordan man kan få mere meditation i sin hverdag.