Åben meditationsaften

Meditationsaften holder pt. en pause, men skriv til mig hvis i er en gruppe der vil meditere sammen og modtage undervisning, eller selv er interesseret i at deltage i fremtidige events.

Kom og sid med – du bliver guidet gennem hele vejen igennem og tilbage til dig selv

Energy flows where attention goes

  • Er du nysgerrig på meditation?
  • Trænger du til et pusterum i hverdagen?
  • Mediterer du allerede, men søger inspiration og fællesskab?
  • Har du svært ved at få en praksis i gang?

Så drop-in til en aften med guidet meditation, hvor du sammen med andre kan udforske det at meditere, eller få inspiration til en allerede igangværende praksis. Uanset, kan det være nærende og inspirerende at meditere i fællesskab med andre.

Forskellige meditations- og mindfulness teknikker bliver anvendt, men fælles for meditationsaftenerne er, at fokus kommer til at ligge på kroppen, åndedrættet og sanserne – en somatisk meditation, som vil bringe dig tættere på dig selv. Yoga uden bevægelse. Opmærksomt nærvær ind i stilheden – ind i meditationen.

Vi vil oftest komme omkring meditationer, som åbner op for selvhealing. Der hvor kroppen og energisystemet kan få lov til at søge balance ud fra sin egen intelligens. Vi vil her bruge visualisering og fokus på krop, chakra og energi som redskaber.

Vi vi også bruge visualiseringer til at aktivere dit energisystem og din intuition, som et meditativt redskab til at finde andre perspektiver og tilstande i dig selv.

Du vil få mulighed for at slippe gamle tanker, følelser & spændinger. At åbne dig selv for at modtage mere energi og flow i dit energisystem. At mærke tydeligere hvor du befinder dig i dit liv lige nu – og hvor du gerne vil hen. At hengive dig gennem dit åndedræt… at slippe … at være.

Læs mere om meditation

Der er puder, tæpper og stole. Medbring et par varme sokker / hjemmesko, da sko bliver udenfor lokalet.

Info

DATO:

Alle mandage kl. 20.00 – 20.50 (ca.)

PRIS: 75 kr.

Du kan betale ved ankomst mobilepay 22804

Hvor: Meditation forgår i yogalokalet
(der er yogahold indtil kl. 20.00 så vent gerne i stilhed i opholdsrummet udenfor indtil døren åbnes)