Aftenyoga & Afspænding

Aftenyoga

– en aften dedikeret til din nattesøvn

Yoga inden sengetid er et perfekt ritual til at geare ned og fortælle krop og hjerne, at det er blevet tid til at slukke for dagens begivenheder, genopbygge og ikke mindst SOVE!

Denne aften fokuserer på at balancere og spænde hele kroppen af gennem langsom flow og blide stræk, så hvis du sidder meget ned eller har travlt får du mulighed for at finde ind i dig selv igen, løsne op for dagens spændinger og nulstille.

Vi vil lave forskellige øvelser for at afspænde kroppen og invitere den til hvile gennem forskellige ‘nervesystemresets’ – små øvelser, der aktiverer den afspændende del af nervesystemet. Du kan herfra plukke fra de øvelser der virker bedst for dig og bruge derhjemme til dagligt.

Alle kan være med – øvelserne er primært siddende/liggende og der er altid mulighed for at justere i forhold til individuelle behov. Øvelserne er en blanding af yogasomatics og yin-yoga samt indre øvelser og meditation der fokuserer på sanserne og åndedrættet.

Hvis du har søvnproblemer eller døjer lidt med stress, kan det være en god måde at give kroppen den tiltrængte ro.

Give den næring og hvile til at restituere.

Et tiltrængt selvkærligt efterårsritual. Et lille aftenritual.

SOV godt


De 5 bedste råd, jeg har til en god nattesøvn er: 

Rutine og tidligt i seng (mellem kl 22 og 22.30 – hver dag)

Frisk luft, natur og lys i øjnene

Ingen elektronik og skærmlys efter kl. 21.00

Helt ro, udluftning og total MØRKE i soveværelset. (dine søvnhormoner er afhængig af mørke)

Et lille ritual som måske starter en time inden du skal sove: drik te (uden koffein), læse en bog, tag et bad, blid yoga, meditation, åndedrætsøvelser, blid musik/guidet afspænding, skrive i dagbog m.m. fortæller kroppen og hjernen, at der skal “skiftes gear”.

Detaljerne

DATO:

Mandag d. 21. oktober
Mandag d. 28. oktober
Mandag d. 4. november

TID:
20:00 – 21:15

PRIS:

125 kr. pr. gang
350 kr. alle 3 gange

Yoga Gedved

MEDBRING

Der er måtter, tæpper og alt hvad vi behøver, men hvis du hellere vil bruge dit eget tager du bare det med.

Du får ikke varmen af de øvelser vi laver, og det er ekstra vigtigt at kunne holde sig varm under afspændingen. Så medbring gerne:

  • Varm trøje og sokker
  • Dit eget varme tæppe eller lammeskind (mod gulvets kulde)

Book alle 3 gange eller tilmeld dig en enkelt aften.
Tilmelding på forhånd er nødvendig.