Dette hold kombinerer forskellige yogametoder og skaber balance i flow; bevægelse gennem yogastillinger og fordybelsen i de mere rolige øvelser. Der vil også være en balance mellem styrke og blidhed, puls og afspænding.
Undervisningen vil altid invitere til at tager udgangspunkt i din egen krop, og hvad den kommer med fra gang til gang. Det er IKKE en hård form for yoga, men en invitation til at finde din egen balance og sætte energien i bevægelse.
Undervisningen er en blanding af alle øvelser – stående, siddende og liggende, hvor der fra gang til gang bliver udforsket forskellige aspekter af yoga og fokusområder.
De yogaformer jeg underviser efter og er uddannet indenfor er bl.a.: The Dynamic Yoga Training Method, som er mere en guidet sanseoplevelse end en form baseret på korrekte udførte stillinger. Denne yogaform tager udgangspunkt i din krops potentiale for bevægelse og din sensitivitet for at mærke og reagere hensigtsmæssigt på kroppens signaler.
Der undervises primært efter flow princippet, hvor åndedræt og bevægelse – samt at give plads, grounde og støtte alle led – går op i en større enhed gennem en serie af øvelser. Dette træner samtidig muskler, balance og bevægelighed. Mange af øvelserne arbejder ind omkring rygsøjlen, for at frigive led og løsne spændinger, samt vække og styrke de små muskler der støtter rygsøjlen.
YogaSOMATICS, som bevæger sig dybt ind i at lade kroppen tage over og vise vejen til indre fysisk og mental balance og derhen hvor selvhelbredelse finder sted. Her er det kroppen naturlige rytmer, eget tempo og visdom der sættes i spil med nydelse som kompas.
“Based directly on the nature of the body, its unique simplicity and power recalibrate body and mind by using systematic movement as the preparation for stillness. These movements have been chosen for their ability to access and integrate all the motor and structural muscles of the body. Their use transforms body and mind towards harmony with spirit, by allowing the intelligence of mind to be guided by the intelligence of the body into the intelligence of consciousness.” (Godfrey Devereux, Dynamic Yoga)
“Den største kunst er ikke at finde ind i stilheden, men at bringe stilheden med ud i livet”