Mærk stilheden – meditation i teori, i praksis og i proces
Kom med på dette 8 ugers forløb, hvor du vil gå i dybden med at udforske og styrke din meditation og blive klogere på dig selv.
Her vil vi benytte forskellige teknikker til at invitere en større forbindelse mellem krop og sind. Vi vil læne os op af gammel visdom fra yogafilosofien og andre spirituelle praksis. Vi vil undersøge det, der kan åbne op for glimt af vores egen bevidsthed, visdom og selvhelbredende kraft, gennem det, der virker for den enkelte.
Jeg vil guide dig gennem det, som jeg selv har lært og lever på min mangeårige rejse med meditation.
I gruppen (max 10 deltagere) er der mulighed for i fortrolighed at dele vores proces, lade os inspirere hinanden og benytte det kollektive energi til både at bidrage og modtage næring til vores egen praksis.
Du vil få mulighed for at få sparring gennem hele forløbet.
LIGE NU HAR DU MÅSKE MERE END NOGENSINDE BRUG FOR EN MEDITATIONSPRAKSIS, DER VIRKER FOR DIG
Der er så mange usikkerheder i verden lige nu, at det er essentielt at have en personlig praksis. En stærk, regelmæssig meditationspraksis vil gøre dig i stand til at føle dig centreret og fredfyldt – på trods af al konflikt og kaos omkring os. At være i verden – som den er, ikke i kamp, flugt eller frys tilstand, men fra et sted hvor et højere perspektiv kan navigere dig gennem det, som kan virke svært.
Meditation har gennem mange videnskabelige studier påvist at ændre hjernens struktur og hjernebølger hvilket kan påvirke fysiske, mentale og følelsesmæssige tilstande såsom at:
- reducere stress og angst
- forbedre af koncentrationsevnen
- skabe en øget empati og forståelse for andre
- skabe en tilstand af indre ro og fred
- regulere smerter og blodtryk
- styrke immunforsvaret
- påvirker vores celler i livsforlængende retning (telemorase)
- slippe unødvendig kontrol
- komme i mere flow med livet – med det som er.
Meditation er selvhealing
Når vi healer os selv, healer vi samtidig vores relation til omverden.
METODER
Meditation involverer at sætte sig ned og fokusere sin opmærksomhed på ét punkt, f.eks. ens åndedræt, en mantra eller en visualisering. På denne måde kan man træne sin sind og opnå en tilstand af afslappet bevidsthed, hvor man er til stede i nuet og ikke drevet af tanker og følelser.
Der findes mange forskellige teknikker indenfor meditation, men det er vigtigt at finde ud af, hvad der virker bedst for en selv. Nogle mennesker foretrækker at meditere alene, mens andre føler sig bedre tilpas i grupper.
På dette forløb vil forskellige meditations- og mindfulness teknikker blive anvendt, og en del fokus kommer til at ligge på kroppen, åndedrættet og sanserne i somatisk meditation. Opmærksomt nærvær ind i stilheden – ind i meditationen.
Meditationerne vil åbne op for selvhealing. Der hvor kroppen og energisystemet kan få lov til at søge balance ud fra sin egen rytme. Vi vil her bruge visualisering og fokus på krop, chakra og energi som redskaber.
Du vil få mulighed for at åbne dig for at modtage mere energi og flow i dit energisystem. At mærke tydeligere hvor du befinder dig i dit liv lige nu – og hvor du gerne vil hen og har behov for.
Meditation er ikke en teknik. Det er ikke noget du skal gøre, eller lære. Men en teknik kan være et godt anker til at komme mere og ægte tilstede.
At slippe. Ikke-gøre. At hengive dig. Og bare være.
DATOER:
Torsdage 19.00 – 20.30
23. feb
2. marts
9. marts
16. marts
23. marts
30. marts
13. april
20. april
PRIS: 995 kr.
Max antal deltagere: 10
PRAKTISK:
Du kan låne udstyr – der er både puder, skamler og stole til rådighed. Medbring gerne et par varme sokker / hjemmesko, samt notesblok og egen vandforsyning.
Ellers medbringer du dit eget meditationsudstyr hvis du foretrækker det.
DU FÅR:
- 12 timers undervisning med mulighed for sparring på mail mellem mødegangene.
- Adgang til fællesmappe med noter og lydfiler fra undervisningen til evigt eje.
- Mulighed for at supplere med deltagelse til åben meditation til 50 kr. pr. gang (mandage kl. 20.00), når det udbydes*
- 10 % rabat på individuel vejledning og/eller healing*
*Gælder kun i forløbsperioden
“Meditation er bevidsthedens naturlige tilstand”
(Anne Sophie Jørgensen)