Restorativ YogaSOMATICS

Mindful Yoga Gedved

Til dig der har brug for ro i nervesystemet.

Restorativ YogaSOMATICS er en praksis i bevidst afspænding og selvhealing.

Kroppen bliver støttet af redskaber såsom store puder, nakkestøtte, bolde, klodser og sammenfoldede tæpper for at give så meget ro til kroppens muskler og væv, så den kan give slip på spænding og affaldsstoffer der kan skabe stress, sygdom og ubalance. Vi kommer primært til at sidde og ligge.

Afspændingen foregår enten gennem stilhed eller små bevidste bevægelser der arbejder dybt ind i kroppen for at skabe plads i kroppen og stilhed i sindet.

Vi vil gå i dybden med Proprioception og Interoception – en åben sansning af kroppens ydre og indre tilstand og tilstedeværelse. En mindful praksis, der skaber mere kropsbevidsthed.

Det kræver ingen tidligere kendskab til yoga for at deltage, og alle kroppe er velkommen.

Alt udstyr kan du låne, men har du noget du gerne selv vil medbringe (fx. blød yogamåtte, uldtæppe lille pude m.m.) er du velkommen til det.

Tag tøj på der ikke strammer og som kan holde dig varm. Evt. et ekstra varme sokker eller trøje, og medbring egen vandflaske.

Gavnlige effekter af Restorativ Yoga

  • Nervesystem

    Restorativ yuga aktiverer kroppens afspændende nervesystem (parasympaticus), som har en gavnlig effekt på alle kroppens funktioner ved at reducere produktionen af stresshormoner.

  • Aktiverer kroppens healingsprocesser

    Når krop og hjerne falder til ro, kan kroppen få lov til at skabe balance – som den er skabt til at gøre.

  • Styrker immunforsvaret

    Når balancen mellem åndedræt, hjerte og hjerne genoprettes styrkes immunforsvaret, som kan svækkes gennem stress.

  • Styrker det sunde, naturlige åndedræt

    Når vi ikke spænder i muskler og skaber kontrol omkring åndedrættets funktion kan vi bedre ‘trække vejret frit’ og ilte kroppen ud fra dens naturlige behov. Det frie åndedræt er altid tilgængelig – spørgsmålet er bare hvor vi står i vejen for det.

  • Reducerer smerter og spændinger i kroppen

    Bevidst afspænding kan reducere smerter i muskler, bindevæv og slippe gammel stivhed og træthed. Det kræver energi at opretholde en spænding, og kan blive et mønster – især hvis den er forbundet med smerter.

  • Reducerer mental træthed og tankemylder

    Når åndedrættet falder til ro, sænker du din puls og din hjerne følger automatisk med.

  • Styrker din evne til selvomsorg

    som er en forudsætning for selvrespekt, resiliens og sund stressrespons

Praktisk

  • Holdforløb
  • Drop-in
  • Klippekort

Priser og opstart af forløb finder du via bookingsystemet

Når verden ryster er det vigtigt, at vi kan finde et sted i os selv, hvor vi kan finde ro og hvile.

At finde et sted at møde sig selv.

YogaSOMATICS er ikke en erstatning for behandling, men en blid metode til at lade kroppen genfinde sin naturlige balance.

Det kræver ingen forudsætninger at deltage – og du kan komme præcis som du er. Du behøver ikke at ‘fejle noget’ eller være plaget af stress – måske du bare har lyst til at give dig selv plads til at nyde, afspænde og oplade hele dig.

En lille genstart for krop og sind – kom med og nyd!

Jeg formidler Restorative yogaSOMATICS som elev af Ateeka gennem et flerårigt uddannelses- og mentorforløb (siden 2017) og som metoden lander og rodfæster sig gennem min egen praksis og erfaring.

Healing gennem krop, formidling og energiarbejde ligger som et fundament af min undervisning. Jeg bringer også mine mange års egenpraksis og uddannelse ind undervisningen.

Jeg har undervist siden 2003 og praktiseret og modtaget undervisning endnu længere. Min egen praksis og undervisning er dynamisk og viser mig konstant nye veje.