Ro i nervesystemet
Til dig der har brug for ro og en lille genstart af nervesystemet.
Afspænding er en overset guldgrube af livsværdi, som vi i dagligdagen måske ikke anser som en nødvendighed. For så når vi jo ikke noget. Og at sove, kan vi gøre når vi bliver gamle – eller når to-do-listen er tjekket af.
Problemet er bare at den liste bliver aldrig udtømt, og vi får aldrig ordentligt restitueret. Så begynder kroppen og tankerne at melde sig på banen. Måske det dårlige humør. Smerterne og lidelserne i kroppen der egentlig aldrig forsvinder. Måske en sygemelding.
Ligesom bilen der har brug for olie, har kroppen og hjernen brug for hvile og ro.
Vi vil lave forskellige øvelser for at afspænde kroppen og invitere til hvile gennem ‘nervesystemsgenstart’ – små øvelser, der aktiverer den afspændende del af nervesystemet (parasympatiske nervesystem). Vi vil gå i dybden med en åben sansning af kroppens tilstand og tilstedeværelse. En mindful praksis, der skaber mere kropsbevidsthed og ro.
Du kan herfra plukke fra de øvelser der virker bedst for dig og bruge hjemme til dagligt.
Hvordan foregår det?
Restorativ YogaSOMATICS, meditation og bevidsthed om åndedrættet er en praksis i bevidst afspænding og selvhealing.
Kroppen bliver støttet af redskaber såsom store puder, nakkestøtte, bolde, klodser og sammenfoldede tæpper for at give så meget ro til kroppens muskler og væv, så den kan give slip på spænding og affaldsstoffer der kan skabe stress, sygdom og ubalance. Vi kommer primært til at sidde og ligge på gulvet. Nogle øvelser kan også laves siddende på en stol.
Afspændingen foregår enten gennem stilhed eller små bevidste bevægelser der arbejder dybt ind i kroppen for at skabe plads i kroppen og stilhed i sindet.
Alle kan være med – øvelserne er primært siddende/liggende og der er altid mulighed for at justere i forhold til individuelle behov. Øvelserne er en blanding af yogasomatics og yin-yoga samt indre øvelser og meditation der fokuserer på sanserne og åndedrættet.
Det er små øvelser med kroppen, som hverken kræver smidighed eller kendskab til yoga eller meditation. Vi skal arbejde med nervesystemet.
Alt udstyr kan du låne, men har du noget du gerne selv vil medbringe (fx. blød yogamåtte, uldtæppe lille pude m.m.) er du velkommen til det.
Tag tøj på der ikke strammer og som kan holde dig varm. Evt. et ekstra varme sokker eller trøje.
Gavnlige effekter af afspænding
Skal du med?
Trænger du til at få mere ro på, geare ned og reducere dit stressniveau (uden at skulle træne eller have flere projekter på din krops vegne)?
Har du kroniske smerter?
Føler du dig overbelastet?
Sidder skuldrene altid oppe ved ørerne?
Trækker du ikke vejret ordentligt igennem?
Har du tankemylder eller søvnproblemer?
eller trænger du bare til et åndehul og tid til dig selv?
Uanset hvad, er det en god start på weekenden.
Praktisk
Dette er enkeltstående events på drop-in basis. Du tilmelder dig gang for gang, som det passer dig.
Du tilmelder dig via bookingsystemet.
Tilmelding senest kl. 14.00 samme dag. Senere end det, kan du sende en SMS på 20954660.
Minimum 4 deltagere.
Detaljerne
Pris pr. gang: 100 kr.
Datoer 2022:
Fredage kl. 16.00 – 17.00:
28. oktober
11. november
18. november
25. november
2. december
9. december
Når verden ryster er det vigtigt, at vi kan finde et sted i os selv, hvor vi kan finde ro og hvile.
At finde et sted at møde sig selv.
YogaSOMATICS og meditation er ikke en erstatning for behandling, men en blid metode til at lade kroppen genfinde sin naturlige balance.
Det kræver ingen forudsætninger at deltage – og du kan komme præcis som du er. Du behøver ikke at ‘fejle noget’ eller være plaget af stress – måske du bare har lyst til at give dig selv plads til at nyde, afspænde og oplade hele dig.
En lille genstart for krop og sind – kom med og få en pause!
Jeg formidler Restorative yogaSOMATICS som elev af Ateeka gennem et flerårigt uddannelses- og mentorforløb (siden 2017) og som metoden lander og rodfæster sig gennem min egen praksis og erfaring.
Healing gennem krop, formidling og energiarbejde ligger som et fundament af min undervisning. Jeg bringer også mine mange års egenpraksis og uddannelse ind undervisningen.
Jeg har undervist siden 2003 og praktiseret og modtaget undervisning endnu længere. Min egen praksis og undervisning er dynamisk og viser mig konstant nye veje.