Retreat – Bevidsthed i bevægelse

Vinterens mørke er godt på vej i november og er en invitation til fordybelse og refleksion. Et sted hvor vi hviler, integrerer og gør status over årets gang.

På dette retreat vil vi give os tid til fordybelse – gennem bevidst bevægelse, healing, indre øvelser, meditation, stilhed.

Alle øvelser og undervisning starter lige præcis der, hvor du er og hvad du kommer med. Jeg er din guide, men du mærker selv efter hvor du vil hen og hvor langt du vil gå. Det er en undervisning i at følge sine sanser og krops egen intelligens mod balance og healing.

Undervisningen vil variere mellem:

  • ro, afspænding og restorativ yogaSOMATICS.
  • langsomme fordybende flow til blødgøring af bindevævet og afspænding af nervesystemet efter yogaSOMATIC metoden med plads til individuel fordybelse og hensynstagen. 
  • stilhed og tid til egen praksis og fordybelse
  • mulighed for at nyde den skønne Nørreskov med havet som nærmeste nabo
  • meditation, indre øvelser og åndedrætsøvelser
  • workshop/snak

Alt indledes og afsluttes i meditation og afspænding, for når vi trækker sanserne og opmærksomheden ind og fordyber os i oplevelsen af krop og sind gennem yoga og meditation, så skaber vi samtidig rum og mulighed for at nye idéer og fornyet energi kan spire og manifestere sig. At komme hjem til sig selv. 

Du kan være med på retreat både med og uden tidligere erfaring med yoga og meditation.

Maden er grøn og vegetarisk, og specielle hensyn eller allergier kan imødekommes. Blot giv besked ved tilmelding.

Praktiske oplysninger:

  • Jeg står til rådighed for individuelle samtaler i forhold til spørgsmål, som må dukke op undervejs.
  • Medbring allerhelst dit eget udstyr i disse coronatider: yogamåtte, lille pude, varmt tæppe.
    Og hvis du har andet du kan have med: øjenpude, yogablokke, bælte, bolster så medbring det endelig også. Ellers kan du låne. 
  • Indlogering på enkeltværelser. Som udgangspunkt får alle et enkeltværelse. Men kommer du med en ven, partner eller familiemedlem kan i blive indlogeret på dobbeltværelse hvis I ønsker – lad mig vide hvis det er tilfældet. (der er også et enkelt 3 mands værelse)
  • Alle måltider samt kaffe, te og frugt ad libitum.
  • Hvis du ønsker helt ro fra omverdenen anbefaler jeg at du kun tjekker din mobil højst én gang om dagen – måske mindre? Jeg vil på dette retreat invitere til digital detox – hvis ikke nu, hvornår så? 

“Elsk dig selv. Så vil alt andet falde på plads.” At give dig selv tid og plads til at lytte indad er en selvkærlig handling.
Et retreat er et godt bud på hvordan.

FREDAG:

16.00 Ankomst og indlogering
17.00-18.30 Velkomst, introduktion og fællesaktivitet (lidt øvelser, meditation… )
18.30-19.30
Aftensmad
20.00-21.00 Aftenfordybelse
Invitation til stilhed indtil efter morgenmad lørdag. 

LØRDAG:

Frugt/te/kaffe til rådighed samt snack og tag-selv-mad i løbet af eftermiddagen. 

Mellem kl. 7.30 og 8.00 åbner jeg rummet til at ankomme og sidde i meditation/selvpraksis i stilhed inden morgenpraksis

8.00 – 9.30 Morgenyoga 
9.30 Brunch 
12.00 – 13.00 Fordybelse

Frokost

16.00 – 18.00 Eftermiddagssession 
18.00 Aftensmad
20.00 – 21.00 Aftenfordybelse

SØNDAG:

Frugt/te/kaffe til rådighed

Mellem kl. 7.30 og 8.00 åbner jeg rummet til at ankomme og sidde i meditation i stilhed inden morgenpraksis

8.00-10.00 Yoga & Meditation
10.00-11.00 Brunch 
11.00 -13.00 Afrunding og afgang

Ændringer i programmet kan forekomme! 

Hvad siger tidligere deltagere?

1000 tak for det mest fantastiske retreat på Als. Din yogaform er vidunderlig og virkelig inspirerende, nød hvert sekund. En skøn nulstilling af en træt krop og en overtænkt hjerne. Ro til at finde hjem igen. At vi så boede i en fortryllende skovhave ned til strand og hav, omgivet af nyudsprungen bøgeskov var ekstra flødeskum.

Kære Birgitte. Lige en lille 😁hilsen med stort tak for en rigtig dejlig weekend. Det har været så dejligt og min krop er også meget glad. Tusind tak for denne gang.

Mange hilsner og kærlige tanker

Tak for en tiltrængt rolig afstressende retreat. Jeg fik mærket mig selv fuldt og helt, glæder mig til forårsretræten.

Kære Birgitte 🌸 ❤️

Tusind tak for alt 🙏🏻☀️

Jeg er så dejligt tanket op med positiv energi 🙏🏻 Min krop svæver stadig på en sky ☁

Jeg vil gerne sige dig tusind tak for en fantastisk weekend. Det var så nærende og godt for mig på flere måder, og jeg har egentlig bare lyst til at komme afsted igen.

Nygaarden på Als var aldeles vidunderlig og de skønneste omgivelser for weekenden. Jeg har nogle dejlige billeder på nethinden af haven, stranden, skoven, Nygaarden og nogle gange kan jeg næsten høre vindens hvisken og havets klukken. Maden var uovertruffen lækker og det var dejligt med den uformelle måde vi var omkring måltiderne.

Det var mit første møde med yogaSOMATIC, og det er jeg blevet helt vild med og ønsker at lære meget mere og gøre mere. Meditationen var også virkelig godt og har inspireret mig meget til mere praksis i hverdagen. 

Jeg synes du er en fantastisk kompetent autentisk underviser og inspirator!

Her et par uger efter retreatet summer kroppen stadig af god energi 🙂

Jeg oplevede en mærkbar forandring undervejs i de 4 dage. Både kropsligt, en lettere fornemmelse og en helt anden opfattelse af min krop og dens energi. Men også mentalt oplever jeg en større indsigt og ro i egen person. Jeg er nu opmærksom på en anden måde omkring min energi og jeg har fået gode redskaber til at tage hånd om mig selv og mine behov. 

Jeg vil sige 1000 tak for din måde at være nærværende, rummelige og omsorgsfulde på. Sammensætningen af aktiviteter, stille tid og alene tid var rigtig god, og selve stedet er fuldstændig fantastisk. Gruppen af skønne kvinder var også en væsentlig faktor til at retreatet var en kæmpe oplevelse. Der var god energi og nærvær, som alle bidrog til. 

Jeg kom til retreatet med ondt i ryg og lænd og tog derfra uden smerter. Tænker at de mange lange stræk gjorde noget godt for både sind og krop 😊 Endnu engang tak for sidst, håber vi ses en anden gang.

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere