YogaSOMATICS
YogaSOMATICS er en rejse gennem kroppen – ind i stilheden og i hjertet af dig selv.
Det er at blive mere bevidst om og fortrolig med din krop, dit sind og automatiserede mønstre indlejret i begge. At komme tilbage til dig selv og få et balanceret samarbejde mellem krop og sind, er en øvelse i at genopdage det hele forfra igen og igen. At huske, at det er kun dig selv, der rummer kilden til større velvære, healing og ro.
YogaSOMATICS er en metode til at sætte energi i bevægelse. Der hvor der er stagnation, som kan opleves som stivhed, ømhed eller en manglende kontakt til kroppen, inviterer vi kroppen og sindet i at slippe betingede vaner og programmeringer. At få nervesystemet i tale – nulstille og genstarte.
Det er en blid form for bevægelse som arbejder dybt gennem stimulering af bindevæv, led, organer og det naturlige flow der gennemstrømmer hver eneste celle. Bevægelserne slipper de mere linære, kontrollerede bevægelser og stræk og lader form blive afløst af et mere naturligt flow i harmoni med din krops muligheder.
Det er en metode, der taler til kroppen gennem det instinktive og det oprindelige. Her kan vi slippe tankerne og det, som vi normalt lader os styre af i det daglige liv. Hvis vi tillader os selv at slippe mental kontrol – for en stund.
I virkeligheden handler yogaSOMATICS måske om at gøre mindre, lære at skelne mellem styring og flow og opdage stilhedens kraft.
For mange er det en meditativ oplevelse og en vej til at finde nydelse og frihed i egen krop, næring gennem bevægelse – og en dyb helende tilgang til samarbejdet mellem krop og sind.
Praktisk
Fredage
9.00 – 10.30
Du er velkommen til at springe på midt i forløb hvis der er plads. Prisen retter vi til.
Kig under “KALENDER” for aktuelle forløb.
Tilmelding efter opstart sender du en mail
Vi vil udforske:
“Let your asana be a gesture of love” – Ateeka
“En blid, omsorgsfuld og kærlig måde at bevæge sig på. Det var en healende oplevelse”
“Din stemme – du bemærker ikke, det er der – som om det kom fra indersiden af mig. Du lytter ikke med dit sind. Kroppen lytter”
“Magisk – hele strømmen. Jeg har haft en travl dag – og alt forsvandt her.”
“Der er en frihed i at gøre tingene på denne måde”
“Jeg ankom virkelig stresset, men nu er jeg helt afslappet og centreret”
“Jeg har oplevet at mine ellers kroniske smerter blev formindsket eller helt forsvandt under afspændingen”
“jeg er begyndt at kunne slappe af igen. Jeg opdagede, at det har jeg faktisk ikke gjort i mange år”
YogaSOMATICS er ikke en erstatning for behandling, men en blid metode til at lade kroppen genfinde sin naturlige balance.
Det kræver ingen forudsætninger at deltage – og du kan komme præcis som du er. Du behøver ikke at ‘fejle noget’ eller være plaget af stress – måske du bare har lyst til at give dig selv plads til at nyde, afspænde og oplade hele dig.
Jeg formidler yogaSOMATICS som elev af Ateeka gennem et flerårigt uddannelses- og mentorforløb og som metoden lander og rodfæster sig gennem min egen praksis og erfaring.
Healing gennem krop, formidling og energiarbejde ligger som et fundament af min undervisning. Jeg bringer også mine mange års egenpraksis og uddannelse med meditation og tantra ind undervisningen, som jeg ser det, er forgreninger og sammenfletninger fra samme stamme.
Jeg har undervist siden 2003 og praktiseret og modtaget undervisning endnu længere. Min praksis og de mennesker der inspirerer mig viser konstant nye veje, hvor jeg fortsat fremadrettet vil lade mig undervise.