Indlæg

Savasana er uden sammenligning min yndlings-yogastilling – både som elev og underviser af yoga.

Savasana er også i familie med Yoga Nidra (yoga søvn) eller kaldet Corpse Pose (dødemandsstilling) og er den øvelse du stort set altid vil finde som rosinen i pølseenden til enhver yogatime. Men hvorfor er den så vigtig for yogalærere at fylde tiden ud med?

SavasanaHand

Kroppen husker

Når vi har lavet yoga og bevæget og strukket kroppen gennem forskellige stillinger er savasana den knap vi trykker på for at ‘gemme’ det vi har lavet. Så næste gang vi træder op på måtten husker kroppen hvad den har lært. Ligesom da vi som barn skulle lære at køre på cykel. Det blev meget nemmere næste gang vi steg op på cyklen, hvis vi bare lige havde fået lov at sove lidt på det. Dette er en måde at kommunikere med kroppen på og lære den nyt; tid og gentagelse.

‘I stilheden høres sjælens åndedræt’

Savasana underviser ligesom meditation på sin egen stille måde. Her kan det blive synligt, at det eneste der eksisterer lige nu (og i hvilket som helst andet nu) er dit åndedræt, som holder din krop i live. Alt andet er selvvalgt fyld. Og hvor meget behøver du egentlig at slæbe med videre ind i det næste nu? Af tanker, mønstre, bekymringer, spændinger …

Savasana er en invitation til at mærke dig selv, skabe kontakt til hele dig og alt hvad du rummer – og for nogen kan det være en oplevelse af at ‘komme hjem’. Genfinde eller huske hvem man er – eller som citatet  (muligvis fejlciteret og husker desværre ej, hvem jeg skal kreditere) siger; at komme i kontakt med ‘sjælens åndedræt’. Dette er store ord – men ikke et mål med savasana, det er blot en sprække eller som sagt en invitation til at forbinde sig med sig det ‘jeg’ som ikke tænker, føler eller handler – men som blot er. Ren væren. Måske oplever du det, måske oplever du det ikke. No sweat. Nuet er der  alligevel – og hvad du vælger at lære af det, er op til dig. Heldigvis.

I stilheden sker der jo ingenting…

Forkert. Og lidt sandt.
I savasana skal du ikke gøre noget. Intet. Og det kan være svært. Mange mennesker tror de skal lære noget nyt. Gøre noget mere og præstere. Blive bedre. Have talent. Opnå noget, eller blive dygtige. Du kan ikke måle dit talent i en ‘god udført savasana’. Savasana inviterer tværtimod dig til at få øje på dig selv – til at velkomme dig selv. I stilheden – og det er her en reel transformation kan finde sted. Alt kan opstå i stilheden. Du behøver blot at lade dit åndedræt strømme frit.

På det fysiske plan kommer du ind hvor parasympaticus kan få lov at regere fremfor den stresshormons-producerende del af dit autonome nervesytem. Altså den del af din nervesystem, du skal have aktiveret for at kunne hvile, fordøje din mad og genopbygge. Det skaber et miljø, hvor cellerne kan få lov til at gøre sit arbejde – at helbrede, reproducere sig selv og holde dig i live.

Så kan hjernen også slappe af. Lade være med at stresse og producere katastrofetanker. Hjernen kan restituere og give adgang til de dele af hjernen, hvor bevidstheden og perspektivet højnes.

‘Problemet’ med savasana

Mange er bange for at falde i søvn og snorke når de skal afspænde. Så ligger man der ganske anspændt for at kontrollere begivenhedernes gang. Men det sker alligevel. Ofte. So what? – Du må være træt! Det var så den  erfaring og undervisning du fik i dag. Spørg dig selv: Er du for stresset for tiden, eller sørger du ikke for at få nok søvn?

Kan du næsten ikke holde savasana ud?

Jeg oplever af og til personer kæmpe med den stilhed, de møder i savasana. Kroppen bliver urolig, tankerne spænder ben for hinanden og følelserne råber ‘FLYGT’. Det er meget normalt, hvis man i en periode har været MEGET stresset eller på anden vis overbelastet af traumatiske episoder i sit liv. Kroppen har haft brug for at beskytte sig gennem kamp/flugt mekanismen og har måske i længere tid følt sig (bogstavelig talt) i livsfare. Så er det måske fornuftigt nok, at den ikke bare kan ‘give slip’ og tillade sig selv den ro den egentlig længtes efter.

Så lad det være en proces – en langsom rejse, til at lære nervesystemet at faren er drevet over. At man godt kan slappe af uden at dø af det. Hvis man ikke hopper med på impulsen til at flygte, vil man gradvist, men hurtigt mærke, at der sker noget. Så begynder man måske at snorke i stedet for – for det er udmattende at være underlagt stresshormonernes hærgen.

Savasana er ren healing af et overbelastet nervesystem.

Savasana er yderligere krediteret for følgende side-gevinster:

  • Lindrer stress og mild depression
  • Reducerer hovedpine og træthed
  • Bedrer søvn og søvnløshed
  • Hjælper med at sænke blodtrykket
  • Lindrer fysiske og kroniske smerter
  • Kan heale psykiske traumer og PTSD (kilde (b.la.): http://www.irest.us/research)

Savasana er desuden en slags meditation eller mindfulness øvelse der lærer kroppen at give slip – på spændinger og kontrol. Herved kan kroppen lære os noget om hengivelse og væren. Og måske om større accept og rummelighed. I første omgang af os selv, men måske også af andre.

Hvad har jeg lært af Savasana?

Jeg bruger savasana mere end nogen anden yogastilling i min hverdag. Efterhånden er min krop blevet programmeret til at kunne nulstille sig selv i løbet af blot et kvarter. Jeg behøver aldrig mere lange middagslure (som jeg tidligere har haft brug for gennem perioder med stress eller decideret udbrændthed). Og jeg føler mig samtidig mere ‘genoplivet’ efter en tur i savasana end gennem almindelig søvn.

Savasana er også en stilling hvor jeg hurtigt kan skrue op for energien. Chi, prana, æterisk energi (same-same), får mulighed for at strømme – genoplive, nære og bringe hele molevitten i balance. Instant genopladning. Og meget bedre end koffein og andre stimulanser.

Man kører længere på literen med en ‘yoga morfar’.

Rent mentalt og energimæssigt har det givet mig en større forståelse og erfaring af fordybelse og ro. Hvor vigtigt det er, at finde ro og nærvær hver eneste dag. For ikke at forsvinde helt i hverdagens travlhed, men at tage den ro, som jeg finder gennem afspænding og meditation med ind i hverdagens gøremål. Fordi det giver den fornødne energi til det og perpektivet på gevinsterne ved at gøre det. Det bliver bl.a. lidt sjovere at smøre madpakker.

Sådan kan Savansana udføres:

Normalt er savasana en guidet afspænding. Men du kan sagtens lave den selv. Du kan gøre det i stilhed eller til dit yndlings afspændingsmusik.

  1. Find din stilling. Traditionelt (og foretrukket) udføres savasana liggende på ryggen, såfremt kroppen kan slappe af med det, ellers kan du ligge på siden eller maven. Sørg for at du ikke kommer til at fryse. Pak  dig ind.
  2. Lig med benene så du kan slappe helt af i lænd, baller, lysken og bækkenbund. Mærk at lænden har det mest behagelige svaj. Langt de fleste vil have det bedst med en rulle eller pude under knæene for at give mere ro til lænden – eller bøj benene med fodsålerne i gulvet.
  3. Lig med armene så du kan lade skulderbladene smelte væk fra hinanden og lade armene blive tunge. (Lad dem hvile på hofterne/maven eller let ud fra kroppen med håndfladerne drejet let op ad.
  4. Lig med hovedet så nakken kan slappe helt af. Hvis du har det bedst med en pude, sørg for at den støtter din nakke. Ikke baghovedet.
  5. Gennemgå din krop del for del.Evt. besøg alle dele af din krop, og se om du kan få øje på automatiske spændinger, der måske kan slippe når du får øje på dem. Hold især øje med baller og bækkenbund, mellemgulv, skuldre og ansigt.
  6. Observer dit åndedræt.Lad rytmen, sanseoplevelsen og lyden af dit åndedræt guide dig dybere og dybere ned i underlaget. Forsøg blot at være til stede med det der er. Lad tankerne komme. Men prøv at give slip på dem igen. Mærk den blide bevægelse af dit åndedræt i din krop. Tillad dig selv at give slip.
  7. Bliv i stillingen mellem 10 og 30 minutter. Sæt dit vækkeur. Efterhånden lærer kroppen selv at ‘komme tilbage’.

God fornøjelse!