Yogasutras

Patanjali’s Yogasutras (ca. 400-200 f.Kr.), ligger til grund for moderne vestlig yoga og beskriver vejen til bevidsthedens befrielse. Det er også praktiske anvisninger til at arbejde med sindet og finde veje ind i meditation.

Der er i alt 8 grene, hvor alle er forskellige anvisninger eller trin i den åndelige praksis – både etiske, moralske og fysiske.

Yoga adskiller sig derfor forskellig fra fysisk træning, men en konkret anvisning til hvordan man kommer ind sin meditation. Renser sit sind og i sidste ende finder fred i sindet, forbundethed – samadhi.

Oversætter vi disse sutras til vores tid og kultur, synes jeg også de har noget at byde ind med til de behov, der er i vores samfund, ikke kun dengang de blev formuleret, men også lige nu.

Yogaens 8 grene 

1. YAMA

Adfærd og indstillinger.
Yoga er en praksis, der kan transformere og nære alle aspekter af livet. Ikke kun i den tid vi bruger på yogamåtten. Hvis vi kan lære at være kærlige, sandfærdige og bruge vores energi på en nærende måde på måtten, vil vi ikke kun gavne os selv med vores praksis, men alt og alle omkring os.

Der er fem Yamas:

  • Ahimsa (ikke-vold)
    At have en ikke-voldelig adfærd betyder, at man ikke må gøre skade eller forårsage lidelse på andre levende væsener (mennesker, dyr, natur) med hverken sine gerninger, tanker eller ord.
    Gandhi praktiserede Ahimsa. Så det princip gælder både i medmenneskelige sammenhænge, mod sig selv og således også i samfund og politik. Overalt man går og står. 
  • Satya (ærlighed)
    At være sandfærdig i sine tanker, i tale og i handling. At være ærlig og præcis i sine intentioner og handlinger kan være en måde at arbejde med dette. Samt at lytte åbent og nærværende til andre. 
  • Asteya (ikke-stjæle)
    Ikke at stjæle – hverken fysiske ting, andres tid og energi, andres ideer eller at tage æren for det. Heller ikke at stjæle fra sig selv. Man kan lade det ‘lille jeg’ sejre og handle imod det der er bedst for en selv og stjæle sin egen tid, energi eller andre ressourcer.

    Et godt spørgsmål at stille sig selv når man er i tvivl: Hvad er det højeste bedste for min sjæl/os/verden i dette valg?

  • Brahmacharya (afholdenhed)
    Bliver ofte reduceret til cølibat.
    Brahmacharya betyder groft sagt “at forblive tro mod sit Selv”. I gamle indiske tekster er udtrykket brahmacharya et begreb med en kompleks betydning, der indikerer en overordnet livsstil, der befordrer jagten på hellig viden og åndelig befrielse.
    Det omfatter sædvanligvis renlighed, ahimsa, simpel livsstil, studier, meditation og frivillige begrænsninger af visse fødevarer, rusmidler og seksuel adfærd. Hvordan man bruger og tager omverden ind og påvirker sin energi med det.
  • Aparigraha (Ikke-grådighed, ikke-tilknytning)
    Her er det en øvelse i at slippe sit begær efter ting, identitet, andre mennesker, status, mad, penge etc. At træne evnen til at slippe, at vide hvor meget er ‘nok’ og ikke at hænge fast i fortiden. At tage imod og slippe igen. 
    Med genbrugte andre ord: “if you love someone, set them free” (if they come back to you, it was meant to be)

2. NIYAMA – selviagttagelse

Det andet led, Niyama, refererer normalt til pligter rettet mod os selv, som også reflekteres i vores handlinger. Præfikset ‘ni’ er et sanskritverbum, som betyder ‘indad’ eller ‘indenfor’.

Der er fem Niyamas:

  • Shaucha: renhed og klarhed i sind, tale og krop. Det er her vegansk kost, ayurveda, mådehold, askese etc. passer ind.
    Men også helt generelt – hvordan passer du på din krop, som ‘dit tempel’, på en kærlig og omsorgsfuld måde? Hvordan tænker og taler du om dig selv og andre? 
  • Santosha: tilfredshed, accept ens egne omstændigheder, som de er
  • Tapas: nøjsomhed, selvdisciplin, vedholdende meditation, udholdenhed.
    Tapas betyder også ‘at brænde’, eller ‘brænde for’, hvilket kan forstås således, at man er dedikeret og brænder for sin praksis og at ens praksis ‘brænder’ urenheder i krop og sind bort.
    At bruge elementet ILD til at blive ved på trods af undskyldninger og overspringshandlinger. Eller kan vi kalde det kompromisløshed?
  • Svadhyaya: studie af selvet, selvrefleksion, introspektion af selvets tanker, taler og handlinger.
  • Ishvarapranidhana: Hengivelse / kontemplation af Ishvara (Gud/Det Højeste Væsen, Brahman, Det Sande Selv, den øverste bevidsthed).
    Vigtigheden af at have noget at tro på,/søge hen imod/hengive sig til, som er større end en selv, og have tillid til at være støttet og hjulpet af denne kraft. Tro, religion, naturen.

3. ASANA – De fysiske øvelser i yoga

At klargøre kroppen til meditation og skabe bro mellem krop og sind, og vælge den vej hvor sindet ikke er slave af kroppen (fordi den smerter eller er i ubalance – og derfor trænes renhed på mange planer), men hvor kroppen bliver en tjener for sindet (fordi vi sørger for, at den har det godt).

Men de færreste utrænede kroppe, synes ikke det er behageligt at sidde stille i længere tid af gangen. Så asanas, som vi kender dem idag, er nok designet til at forberede kroppen til at kunne sidde ubesværet og meditere “sthira sukham asanam”  – stillingen skal være stabil og behagelig (og det gælder i øvrigt for alle asanas). 

4. PRANAYAMA – Åndedrættet

Prana betyder livsenergi eller -kraft. Det der holder os i live og er det samme, som forbinder alt levende og hele universet. 

Bevidst målrette og navigere energierne rundt i kroppen gennem åndedrætsøvelser. Måden vi trækker vejret på, påvirker vores energi og bevidsthed. Åndedrættet renser og fornyer. Vores indre kraftværk. 

Et bevidst og naturligt åndedræt styrker vores livskraft (den æteriske energi), som også er kroppens ‘immunforsvar’. Jo bedre flow af energi, jo bedre helbred og jo klarere en bevidsthed kan vi kultivere. 

Der er to sider af mønten (som ligger i valget af oversættelsen af ordet): Enten kontrol af åndedrættet eller frisættelse af åndedrættet. Men måske de hænger sammen som yin og yang. 

5. PRATYAHARA – Tilbagetrækning af sanserne

Træner evnen til at lukke af for ydre sanseindtryk, for at kunne fordybe sig i den indre verden. Ikke at blive distraheret af lyde, lugte og andet omkring os. (Den evne kan ofte blive overført til hverdagen, hvor man kan blive så opslugt af nuet, at alt unødvendigt bliver filtreret fra).

6. DHARANA – Fokus og koncentration

At træne sit sind til at hvile på et enkelt objekt eller fokus af opmærksomhed. 

Fx. et lys, et mantra, en følelse, dit åndedræt, på indre sansninger eller chakrameditationer. En teknik man vælger til sin meditation, en aktiv handling/valg at fokusere sin opmærksomhed på. 

7. DHYANA – Meditativ Absorption

At lade sin bevidsthed hvile ét sted i længere tid af gangen. At blive ‘opslugt’ og hvor tid og sted ophører. Dharana hjælper os derhen. Det er her meditation opstår. Det er ikke noget vi aktivt kan gøre, men noget der opstår gennem sin praksis. Også her hvor indsigter kan opstå. Om os selv, og relationen til sig selv og andre. 

Et ubesværet indre fokus. Fx. man mediterer på det man er taknemmelig for, til bare at blive taknemmelig. Man oplever vibrationen af taknemmelighed med alle sine celler uden årsag. Fra at gøre til at være. 

8. SAMADHI – Bevidsthedens befrielse

Absorption leder til at man ‘smelter sammen med” / At blive ét.
Med Gud, universet. Ikke-adskillelse. Enhedsbevidsthed.
Når vi får indsigten i, at vi ikke er adskilt fra andre og at alt hvad jeg gør og tænker påvirker verden omkring mig. Vi kan enten bidrage med mere lidelse til verden, eller hjælpe med at befri verden for mere lidelse ved at heale sig selv, sine tanker og følelser og forstå konsekvenserne af sine handlinger (karmaloven). 

At opnå den højeste bevidsthedstilstand – også tit beskrevet som ‘bliss’ og den højeste sandhed. Frihed og lyksalighed.

Oplysning (enlightenment) og lyksalighed (bliss) er, ikke at misforstå, en evig tilstand af lykke og mangel på problemer. Det er dog en tilstand, hvor man ser verden klart og tydelig som den er. Med ligeværd og empati med alle levende væsner uden præferencer, domme, emotioner, tiltrækning eller aversioner – men at kunne rumme lidelsen i verden og se på den, som den er. Og det er frihed. Bevidsthedens befrielse og lyksalighed i ikke at identificere sig med emotionerne. 

Man trækker sig ikke fra verden i sin ‘lykkeboble’, og ignorerer tingenes tilstand, men involverer sig, for at hjælpe andre ud af bevidsthedens fængsel. På sin egen hverdagsagtige måde. Fordi man ved, at den lidelse vi skaber for os selv og hinanden ophører, når vi bliver mere bevidste om disse snubletråde vi binder for os selv. 

Alt dette med kærlighed og medfølelse i alle vores gerninger… (ahimsa)

“Yoga is the settling of the mind into silence. When the mind has settled, we are established in our essential nature, which is unbounded Consciousness. Our essential nature is usually overshadowed by the activity of the mind.” Pataljali

2 replies
  1. René
    René siger:

    Kunne virkelig godt være intrasseret. Men prisen er desværre en afgørende faktor, jeg er førtidspensionist og bor på baugnegården i tebstrub. Håber du skriver tilbage, vh René

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.