Hvad naturen lærte mig den morgen

Morgenmeditation på en strand vil altid være et højdepunkt i mit liv.

Denne morgen viste sig at blive en lektion i naturens kraft.

Det var sidste dag af retreat på Nygård (marts 2022), hvor sommertid stjal en time af vores nattesøvn. Til gengæld fik vi en ganske vidunderlig morgen i erstatning.

Solen var netop stået op og malede det hele morgenrød og havfuglene havde gang i voldsom debat og kådhed. En varm morgen. Det føltes som rigtig forår.

Jeg kunne derfor ikke få mig selv til at lukke øjnene i meditation som jeg plejer. Jeg var opslugt af et sansemæssigt overflod af nydelse.

Min første reaktion var en oplevelse af en længsel efter mere. Hele mit system opførte sig som en svamp og der var tilsyneladende så meget overflod tilstede, at jeg følte jeg ikke kunne få nok – det fyldte simpelthen for meget, og nærmest pressede på i alle mine celler – vågn op, åben op, tag imod! Der hvor hjertet flyder over.

Øjeblikket skulle aldrig ende. Et simpelt begær var ikke at tage fejl af.

Efter en stund kom der mere ro på. Jeg fik nu lyst til at lukke øjnene og at integrere oplevelsen. Min æteriske energi var begyndt at gøre sig bemærket i form af en sitren i min hudoverflade og en indre varme indfandt sig. Der skete en tydelig udveksling mellem krop og natur. En afbalancering.

Jeg følte mig nu mæt, tilfreds og i balance. Jeg oplevede at være en del af naturen – fremfor at ville sluge det hele på én gang. Men jeg ønskede stadig at blive her i den tilstand for evigt. Som at være kommet hjem. Hjem kære hjem.

Imod slutningen af meditationen begyndte min hjerne at tage over. På den fede måde. Der hvor de kreative impulser melder sig ud fra et overskud og afspændt ro. Jeg fik lyst til at handle – at rejse mig op og bevæge mig videre for at gøre mine ideer og tanker virkelige. At skabe min virkelighed ud fra en dyb impuls.

Dette var dagens påmindelse fra naturen og min meditation: Hvad meditation kan og gør – og hvordan vores sanser kan være indgang til meditation og dyb indre ro og glæde. Hvordan yogaSOMATICS også inviterer til det samme i sin sansebaserede tilgang til bevægelse.

Naturen søger altid balance

Når vi hengiver os til det som er; til jorden, til vores krop, til vores sanser – kan vi ved at opfylde kroppens behov bevæge os uden besvær og skabe energi til at gøre det, som virker mest hensigtsmæssigt og nødvendigt i øjeblikket. At ‘mætte’ sin krop med alt det, vi har forsømt eller at slippe noget gammelt.

Homeostase (balance) skaber en følelse af tryghed, overskud og ro. Hvilket herfra kan omsættes til hverdagslivet.

Det er virkelig simpelt. Så simpelt, at det er let at overse. Alligevel et af de vigtigste redskaber vi kan benytte os af i hverdagen for at finde ro, overskud og overblik.

Men vi skal selv sørge for at skabe tid og sætte rammerne for det – og ikke mindst at tage imod det. At tage imod det, der for sindet er abstrakt og usynligt, er selve indgangen. Er vi ikke modtagelige eller har for travlt til at lægge mærke til invitationen sker der ikke så meget.

Det gør en kæmpe forskel at lade alt opstå fra stilhed.

Naturen er et helligt tempel.
Din krop ligeså.

En ligeværdig partner.

Tak.

(fotos: fra netop den morgen)

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.