er en gammel japansk form for kort, enkel poesi. Et kreativt udløb, der både kan være udtryksfuldt og terapeutisk.

17 stavelser (5-7-5) er en udfordring i at fange en essens. En læring eller en præcisering, der nærer sjælen, ved at åbne op for noget nyt og sommetider uventet. Hvilket også er hensigten med formen, og en udfordring for én som mig, der elsker at svælge i mange ord. (Og ja, min fortolkning af haiku stikker af fra reglerne om, at de også skal omhandle natur og skrives i nutid)

Jeg lader mig inspirere af et foto. Eller af ord der strømmer gennem mig – især om natten når jeg ikke kan sove. Et lille projekt, som startede i 2016.

Nogen gange kan et digt læses mere end én gang for at udfolde alternative fortolkninger. Du behøver ikke forstå ordene, men lad dem skabe en stemning og mulighed for personlig resonans og mening.

Jeg håber, du kan lade dig inspirere. Af et foto eller digt – eller måske nogle der passer særligt godt sammen i dit univers?

(og den hvide tiger er, som det eneste foto, desværre IKKE mit eget. Blot et billede af en god spirituel ven)

Og tak fordi din nysgerrighed har bragt dig her forbi!