Dette er en af mine øvelser, til de dage hvor jeg ikke kan finde ro om aftenen, eller jeg føler mig lidt stresset eller udmattet.
Dette er en god aftenøvelse, som:
- renser dit energisystem for dagens påvirkninger og oplevelser
- beroliger dit nervesystem
- får dig ud af hovedet og ned i kroppen
- udrenser følelser der har bundet sig til din fysiske krop i løbet af dagen
- inviterer dig til at give slip på det, som ikke længere er nødvendigt at holde fast på – så du ikke behøver at tage med ind i din søvn og den efterfølgende dag.
- giver ro til at kroppen kan restituere & regenere i løbet af natten
- healer dig og løfter din energi (så du bedre kan slappe af)
Du kan bruge så kort eller lang tid med øvelsen som passer til dig (nogen gange 2 min., andre 20 min. Måske du bare falder i søvn under øvelsen, og så er du alligevel der hvor du er på vej hen)
Forberedelse:
Lig helst på ryggen. Du kan vælge at placere dig i supta baddha konasana (se billedet) eller som du nu foretrækker.
Lad dine hænder hvile et sted på kroppen, gerne to forskellige steder – der hvor du fornemmer der er mest brug for opmærksomhed. (Jeg har mine hænder enten på hara-, solar-plexus eller hjertechakra, da de hviler godt der).
Du kan lægge en pude under knæene hvis det føles ubehageligt i lysken eller for at give ekstra støtte til en dybere afspænding (du skal trods alt snart sove)
SOV GODT
♥ Luk dine øjne og følg dit åndedræt. Åndedrættet bør være naturligt, ikke tvunget – blot som det er.
Lad udåndingen blødgøre kroppen yderligere og inviter alle muskler til give mere slip på evt. spændinger eller ‘holden fast’. Du kan forestille dig at hver muskel (især der hvor dine hænder er) bliver tungere og blødere på hver udånding. Hvis tankerne vandrer, bring dig selv tilbage til sanseoplevelsen af at trække vejret.
♥ Lad en strøm af lys/varme/energi gennemtrænge din krop. Du kan også forestille dig at du på indåndingen trækker dette lys ind og sender det ud i alle dine celler på udåndingen. Ud igennem dine arme i dine hænder som forstærker healingen til det område af din krop de berører. Lad det sprede sig gennem din hudoverflade til hele kroppen.
Mærk hvordan din krop slapper mere af, og bliver næret og genopladet af denne uendelige kilde af energi du kan trække på.
♥ Her kan du tillade dig at give slip. Enten på noget konkret du har brug for at slippe, eller bare forstille dig hvordan din krop helt automatisk ved hvad der ikke længere er brug for som glider bort / opløses / fordamper med hver udånding.
Slap af – i stilhed. Og tillad dig selv at svømme dybere ned på bølgen af dit åndedræt. Ånd ind. Nyd. Ånd ud. Slip.
Indånding = tage imod, fylde op, nære kroppen med lys
Udånding = give slip, afspænde, synke ind i stilhed
Øvelsen kræver regelmæssig gentagelse – det er her, miraklerne opstår. Gennem gentagelsen skaber du en vane, hvor kroppen begynder at huske og automatisk at gøre det, som den husker værende rart og nydelsesfuldt. Det vil sige, du gradvist vil få en nemmere tilgang til den tilstand du gerne vil opnå.
Du vil derfor også kunne opleve at lære noget nyt om dig selv og din krop hver gang – eller måske opdage at din tilstand er anderledes end i går. At få øje på de små detaljer, som du ellers ikke ville have bidt mærke i.
Forhåbentlig vil det også give dig en roligere og dybere søvn – og generere mere energi til den efterfølgende dag.
Det gør det i hvert fald hos mig.
Ønsker vi alle egentlig ikke at have det rart med de personer, vi skal dele livet med?
Om det så er venner eller en partner? De må selvfølgelig gerne udfordre en, men det mindste man kan forlange er, at de behandler en ordentligt og taler nogenlunde pænt. Ellers kunne vi nok finde på at gøre noget ved det.
Den ene person du dog med garanti ikke slipper for, er dig selv! Du skal leve med dig selv hele livet hvor længe det så end varer.
Så hvordan behandler du egentlig dig selv? Hvordan taler du til,- og om, dig selv. Er du overhovedet helt bevidst om det?
Brutale konsekvenser
Gennem mit arbejde har jeg mødt mange mennesker med ondt i livet. Svært ved at leve det liv de ønsker. Og under overfladen sidder der ofte en mindre behagelig sambo, i form af en indre stemme der fortæller hvor uduelig, grim, dum, kikset, uværdig (føj selv til listen) man er som menneske. En masse historier bliver der fortalt – som vi – sjovt nok – ofte vælger at tro på (havde det været en ven havde vi nok skilt os af med ham/hun for længst) Men vi finder os i det, og lader det påvirke de handlinger og det selvbillede der kommer til at præge os livet igennem. Giver måske endda grobund for angst, depression, smerter i kroppen og det der er værre.
Jeg kender mønstret ganske godt! Er bekendt med denne uhyggelige sambo, som jeg hver dag gør mit bedste med at opsige lejemålet med – eller i det mindste få til at falde lidt til ro (og nu snakker vi altså ikke skizofreni eller andre ubehagelige psykiske lidelser, som er en helt anden sag, men helt almindelige tanker fra cirkus monkey-mind).
Det går dog bedre skal jeg hilse og sige (hun er seneste år blevet mere glad for tanken om at nyde fremfor at svinge pisken for at få mig til at opnå det uopnåelige mål for perfektion, som i sidste ende gav mig stress)
However, nemmere sagt end gjort! I know – og det er derfor en længere rejse at blive bekendt med denne sambo. Samboen flytter ikke ud af sig selv. Han/hun tror nemlig at den er sat på jorden for at beskytte dig og fortjener en æresmedalje.
Samboen, for lige at anskueliggøre den, er blot en dårlig programmering. Gammelt software som har været installeret netop for at beskytte dig mod gentagen ubehag fra dine omgivelser.
Så metoden er måske ikke at blive uvenner og fortrænge eller skubbe væk – måske skal samboen have opmærksomhed og medfølelse for at kunne lade sig omprogrammere og tillade sig at slappe lidt mere af…
Hvor skal vi kigge hen?
For mig har det fungeret således – ingen hokus-pokus og avanceret bevidsthedstræning – men med simple ændringer i min opmærksomhed og hverdag:
At lære at varetage mine egne behov. Simpelt og alligevel græmmende besværligt hvis man ikke er oplært til dette. Og her snakker jeg trinvis (og her kan vi godt nævne Mashlows behovspyramide hvilket giver mening for mange) :
Fysiske behov: Kost, væske, motion, søvn, toiletbesøg, hvile, berøring, frisk luft m.m.
Personlige behov: Fundament, arbejde, social samvær, kærlighed m.m.
Spirituelle behov (hvad det så end måtte være)
Jeg opdagede at jeg i bund og grund var en knold til at passe på mig selv. Stillede andre før mig selv. Mine behov var ikke vigtige. “Jeg kunne ikke tillade mig…”, “Jeg var besværlig hvis…”, “Det “normale hverdagsliv” var vigtigere en min spiritualitet…”, “Jeg er vist underlig, lad mig passe ind for at please…” bla, bla, bla…
En endeløs strøm at vås.
Bliv din egen bedste lovestory
Jeg gjorde dermed mig selv FORKERT! Og så har vi balladen. Jeg talte grimt og sårende til mig selv gennem mine handlinger (fx. konstant at få for lidt søvn). Når vi ikke varetager egne behov, ender vi med en krop der er stresset fordi den erfarer, at der er INGEN til at passe på den. Den kommer i instinktmode og føler sig truet på livet.
Jo, den gør. Den producerer stresshormoner.
Så .. mit simpleste råd er at blive rigtigt, sådan virkelig, krammeven med sig selv. Gennem at lære sine egne behov bedre at kende og kompromisløst respektere dem i største del af tilfældene.
Jeg har en god ven som har lært mig om 80% reglen: Hvis alt er godt 80% af tiden er jeg glad. (sæt parforhold, arbejde, whatever ind her) Det samme med dine behov. Det er ikke altid du kan spise sundt eller komme på toilettet når der er behov, men så længe du er bevidst og anerkender dine behov, ved kroppen at du lytter og vil gøre alt inden for en overskuelig fremtid for at råde bod på det.
Men jeg vil heller ikke acceptere mindre en 80%. Det er livet for dyrbart til.
Hvor skal jeg begynde?
Det er et konkret sted at starte. Kig på dine behov, og meget vil falde på plads af sig selv. Det lover jeg! Det er svært at arbejde med personlig udvikling på det kognitive og spirituelle plan hvis kroppen sidder og bævrer og dine inderste grænser er overskredet med flere kilometer.
Og der er ingen vej udenom.
Ja, igen … hvordan gør jeg lige det? Lyt til din krop, og lær dens sprog. Det er både avanceret og såre simpelt.
Og jeg ser det som en af mine missioner at give mit detektivarbejde videre – gennem min yoga, mine forløb og individuelle samtaler, at facilitere en bevidstgørende proces der belyser de elementer af vores liv, der forhindrer dig i at træde ind i dit eget lys og liv. At blive din egen bedste ven. Så du kan få kontakt til både dit hjerte og din sjæl ..
Det er et nyttigt spørgsmål jeg er blevet stillet af min spirituelle lærer, efterhånden en del gange gennem tiden.
Jeg regner ikke med at få endegyldige svar uanset hvor højt jeg råber, eller anstrenger mig for at lytte. Men ét godt bud er, og jeg vil tillade mig at generalisere og vove at påstå, at det gælder for rigtig mange andre: At få øje på min sjæl og bevare kontakten til den.
Og hvad mon det betyder? Og her vil jeg komme med et bud af mange:
At vække sjælen er måske selveste meningen med livet (Jo, jo bevares!). Og livet har det vist med at sende kosmiske cirkelspark indtil budskabet er forstået.
Og har man sans for det, jo mindre (selvskabt) lidelse vil man højst sandsynligt opleve. Måske endda opleve at blive i sandhed et lykkeligt menneske. (mit budskab: find ud af det for dig selv)
Men er min sjæl ikke lige her – hele tiden?
Tjo, men den kan have gemt sig godt, måske endda lagt sig i dvale, eller planlægger hvordan den bedst kan slippe væk herfra.
Det kan i hvert fald føltes sådan, når den ikke får plads og taget med på råd i livets færden. Når man i stedet for har sat sit ego og fornuft i føresædet, og “forstyrrende elementer” såsom følelser, intuition, behov og længsler får lov til at sidde på bagsædet med en Ipad, så de ikke larmer for meget. Så gider sjælen til sidst ikke længere at råbe dig op. Nu når ingen alligevel lytter…
Vi kan vel allesammen have det med at fylde tiden op med noget som bedøver sanserne, så vi ikke længere kan høre eller mærke noget som helst: medier, Netflix, alkohol, underholdning, at have meget travlt eller [indsæt selv efter eget valg]. Eller lade sig fortabe i emotionernes vold, hvor man ikke længere er i kontrol: projektioner, undskyldninger, selvforstærkende overbevisninger, små uskyldige løgne, begær, opgivelse, vrede, meninger, etc. Gider du have dem placeret i føresædet hele tiden? Bringer de dig det rette sted hen?
Men er det ikke bare nemmere at gøre dette?
Sikkert.
At gøre noget andet kan være hårdt arbejde, kræve en ny ansvarstagen og måske store forandringer i livet. Og det kan virke både uoverskueligt, farligt og irrationelt. Måske derfor det er nemmere pænt at takke nej og tage endnu en tur i manegen med cirkus monkey-mind (Husk lige skyklapper og ørepropper til turen).
What to do?
Et simpelt sted at starte er, og det er meget banalt: i egen krop. Når krop, sind og sjælen flyder sammen og bliver ét i åndedrættes rytme kan egoets larm stilnes. Stilhed, tomhed og frihed fortrænger det vidunderlige kaos, som sindet natur også er. Meditation kan opstå.
Yoga, dans, tai-chi, mindfulness og deslige er skabt for at opøve dette.
At få erfaringer med at blive ét med sig selv. At komme hjem. At slukke længslens tørst for at blive intim med sig selv. På alle planer, hvad det så indebærer. Nogen gange er det meget let at opnå. Kræver ingen nye tricks. “Blot” at gøre mindre end man plejer. Give slip på ambition, mål og gøren. Hengive sig.
Når krop og sind er i synkronisitet kan sjælen lande og vi kan endelig høre hvad den har at fortælle. Og så er det ikke længere dig der bestemmer hvad du vil med livet, men livet der bestemmer hvad det vil med dig, og bliver altafgørende for de valg du træffer. Du kommer ind i flow (det modsatte er kontrol) og hvis du ikke allerede har erfaret, at kontrol er en umulig strategi for blive overordentlig glad og tilfreds, må du nok forvente endnu et par cirkelspark af guddommelig kraft komme i din retning. Og det kan altså gøre ondt til sidst, hvis de første blide puf bliver ignoreret.
Tag dig af din krop med urokkelig trofasthed. Sjælen har kun disse øjne at se igennem, og hvis de er formørkede, bliver hele verden overskyet. (Goethe)
DET ER DEN MENNESKELIGE PLIGT AT VÆKKE SIN SJÆL. Ellers giver livet ingen mening. Men vi har dog heldigvis stadig det frie valg.
… Hvad vil livet så med dig i dag?
(Du har nok allerede erfaret, at den ultimative gave der får dig til at bevæge dig videre er frihed. Den samme frihed, som du troede kontrol ville bringe dig. Og måske er det næste cirkelspark netop tilrettet for at vække din sjæl. Ikke en fejl. Måske er alt som det skal være?)
I dag blev jeg forelsket!
Midt i yogatimen foran 9 yogier i sidestræk.
Endda så meget at jeg havde svært ved at holde det inde… og bad dem vist nok om at smile. Det plejer jeg ellers aldrig at instruere, og måtte undre mig over, hvor det kom fra.
Men en boblende glæde, og spontan trang til at trække livet ind gennem åndedrættet uden forbehold .. en pludselig og voldsom bølge af noget genkendeligt. Sammen med en dyb taknemmelighed for livet og de 9 yogier, der efterhånden trængte til at skifte stilling.
Nogen let småfnisende over min kommentar.
Objektet for min forelskelse?
En gammel kærlighed ved navn yoga, prikkede mig på skulderen og hviskede ‘husker du mig?’ og afleverede følelsen af frihed, hvor kroppen generobrer styringen og overtager undervisningen ud fra dens geniale visdom …
… og lader kærligheden strømme. Alt er godt.
Selv en 10 timers arbejdsdag.
