Hvad er somatisk meditation?
Der findes mange måder og teknikker til at praktisere meditation. Somatisk meditation er en af dem. Dog en form, der ligesom andre, alle har til formål at bringe dig det samme sted hen – ind i en værentilstand hvor du ikke er indfanget af dine tanker og følelsesmæssige bindinger til dine historier.
Somatisk Meditation lader vores krop være arena for vores meditationspraksis (heraf ordet somatisk, hvilket er en afledning af græsk soma ‘legeme’). Somatisk meditation træner den meditative bevidsthed, gennem følelser, fornemmelser, somatisk intuition og følelse af kroppens egenskaber. Vi øver os simpelthen på at tune os ind på kroppens grundlæggende bevidsthedstilstand.
Meditation er ofte praktiseret som en øvelse i at stilne sindet og tæmme tankerne. Det kan ofte være vanskeligt for mange, at bede sit sind om at disciplinere sig selv. Man opdager at tankerne ikke kan styres. Når hjernen får noget andet at fokusere på – kroppen og dens sansefornemmelser sker det ofte af sig selv at meditation opstår. Meditation bliver derfor ikke noget du gør, men noget der sker gennem din invitation fra kroppen.
“It invites a deep intimacy with the presence and nature of physical sensations, obvious and subtle, and allows the intelligence of mind to let go through the intelligence of the body into the intelligence of consciousness. In doing so it provides a refined and subtle education in the nature of the ‘relationship’ between body, mind and spirit, as they begin to express their inherent unity clearly.” (Godfrey Devereux)
Som Godfrey (min første yogalærer) her beskriver, handler det om at skabe en dyb intimitet med de fysiske fornemmelser som opstår og opleves i nuet. Gennem denne proces vil sindets intelligens gennem kroppens intelligens kunne give slip ind til bevidsthedens intelligens. Somatisk meditation giver dermed en subtil uddannelse i relationen mellem “krop, sind & ånd”, når sammenhængen tydeliggøres.
Et eksempel: Ved at fokusere sin fulde opmærksomhed ind på åndedrættets rytme, vil man kunne trække sin bevidsthed væk fra tanker og lade sig absorbere af rytmen, sansefornemmelsen og oplevelsen af at kroppen trækker vejret. Du bliver en observatør. Der er intet at gøre og intet der er forkert. Intet der skal vurderes og intet der skal reguleres.
Absorption i det der er, kan skabe en anden tilgang til fornemmelsen af selv. Meditation kan opstå. Kontakt til sjælen. Det ‘højere’ perspektiv. Forbundethed. Alt er godt. Krop, sind og sjæl arbejder pludselig sammen. Tankerne er ikke længere i førersædet og problemer kan pludselig virke ubetydelige i et højere perspektiv.
Somatisk meditation er en gammel buddhistisk praksis i avanceret bevidsthedstræning, men på en mere videnskabelig måde, kan det også forklares ved at højre og venstre hjernehalvdel balances.
Den somatiske visdom sidder altid med den højeste trumf til sidst
Den tænkende, analytiske venstre hjernehalvdel og sædet for vores konceptualiserende ego bevidsthed, er ikke direkte involveret i den meditative oplevelse. Egoet og sindet må lære at træde til side, for at indse at en større tilfredshed i livet kan opnås på bekostning af kontrol. Her må den hjælpe med til at opfylde kroppens behov og respondere på signalerne fra en dybere visdom i os selv, en kvalitet der hører mere den højre hjernehalvdel og ‘højere lag’ af hjernen (frontallapperne) til. Den må, med et godt fagudtryk, lære at give slip. Når disse lag er hjernen aktiveres ‘overruler’ det kroppens forsvarsmekanismer og stressproduktion, der har til job at planlægge hvordan man skal overleve denne dag. Denne tilstand i befinder mange mennesker sig i, blot for at leve deres travle hverdagsliv.
Yoga kan være en form for somatisk meditation. Mindfulness praktiserer vågen opmærksomhed på det, der er. Man kan træne det i sin dagligdag, men hvis man lige har startet sin rejse, er det godt at træne gennem undervisning eller øvelser, man ved virker på én selv.
Somatisk meditation er på én gang meget simpelt og alligevel avanceret
For det kan nogen gange være svært for sindet at finde gevinsten i det tilsyneladende simple (“hvad nytte gør det at observere sit åndedræt?”). Alle kan dog praktisere det, og det er både et effektivt sted at starte og en brugbar linse til at nuancere og fordybe sig i sin meditation.
Livet bliver lige pludselig lidt simplere. Men med dette medfølger også et større ansvar, og kan komplicere det hele for en stund. For hvad vil det kræve af justeringer i dit liv for at integrere den højere vision af din dig – at vedligeholde kontakten til din meditation? Måske en del skal ofres, ændres eller sluges?
“You do not have to be good.
You do not have to walk on your knees
for a hundred miles through the desert, repenting.
You only have to let the soft animal of your body
love what it loves.”
– from the poem ‘Wild Geese’ by Mary Oliver
Er du nysgerrig på mere, kan du lige nu få en gratis guidet somatisk meditation når du skriver dig op til mit nyhedsbrev
En gang om måneden afholder jeg åben meditationsaften, hvor man uforpligtende kan komme og være med til en guidet somatisk meditation.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!