Clairvoyance – hvad er det?
Clairvoyance eller ‘klarsyn’ er, at kunne se det, som ikke er synligt for sindet. At kunne opfange og se livet omkring folk med andre sanser end den logiske forstand. Det kan være alt omkring en person i både nutid, fortid og fremtid.
Alle mennesker har på et vis niveau egentlig denne evne. Det er et menneskeligt potentiale at bruge disse evner. Nogle har et medfødt, særligt udviklet talent som ikke kræver meget for at komme i spil. Andre bruger meget energi på at undertrykke og lade fornuften styre i stedet for. De fleste er slet ikke klar over at det eksisterer eller bevidste, når det melder sig på banen.
Det er en naturlig del, af det at være menneske. Vi er alle spirituelle væsner og forbundet med universet. Men hvordan du bruger det, er dit valg.
Kan alle så bare slå sig ned som clairvoyant?
Det er nok ikke en god ide… Hverken for personen selv eller for andre.
Bare fordi jeg har et kørekort og en bil betyder det ikke, at jeg kan åbne en biks som mekaniker eller leve af at være racerkører. Talentet skal næres, uddannes og fintunes – også gerne gennem hele livet. Energi, evolution og menneskelig proces er dynamisk – derfor mener jeg også, at ethvert talent skal opgraderes af og til – ligesom software, der også skal følge med udviklingen for at følge med den ny tid – som altid er ny.
Samtidig er det også vigtigt, at lære hvordan man får et godt samarbejde med sit ego, så man lærer at skelne mellem det at være budbringer og det at være coach og have meninger og mål for andre mennesker. Det sidste er ikke den clairvoyantes opgave. Skelneevne og etik er vigtige redskaber i arbejdet som clairvoyant.
Dine clairvoyante evner
Som nævnt er clairvoyance knyttet til sanserne, og selvom det betyder ‘klarsyn’ kan man være clairvoyant på mange måder og opfange budskaber til eller tilstande omkring folk på forskellig vis:
- Clairvoyance: Er knyttet til synet. Men man behøver ikke at ‘se’ ting foran sig – det kan også være et indre billede, der danner sig. Men mange ser ting, symboler, billeder og personer der ikke er fysisk tilstede eller farver i auraen.
- Clairaudience: Klarhørelse. Du opfanger budskaber/vibrationer gennem lyd, ord eller sætninger, som ikke er der for andre at opfange.
- Clairsentience: Du bruger din følesans til fx. at kunne fornemme hvordan andre mennesker har det følelsesmæssigt eller fysisk. Empati er meget forbundet med denne egenskab.
- Clairscent: At bruge sin lugtesans. Nogen gange opfange duft/lugt fra ting som ikke er der.
- Clairgustance: At sanse gennem smag.
- Kanalisering: At stå til rådighed for en energi eller være vært/kanal for budskaber. Kanalisering betyder at modtage og videregive beskeder direkte fra en “højere bevidsthed” via det vi kalder åndelige vejledere, mestre, ærkeengle m.m.
- At være medium: Afdødekontakt
Det er individuelt fra person til person hvordan disse evner kommer til udtryk og forvaltes.
Mine stærkeste kort et helt klart clairvoyance og klarfølelsens gaver. Gennem healing er jeg kanal for den energi der er til stede og behov for ved den individuelle klient. Jeg tilbyder desuden fjernhealing – samt clairvoyance via mail eller Skype.
De andre evner supplerer i det omfang det giver mening og hvor budskabet kommer tydligere igennem.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!