Hvorfor retreat?

Retreat-effekten, oplever jeg, sniger sig gradvist ind alt afhængig af form og tid

Jeg oplever det således (dette er ikke fra den universelle ‘retreat-manual’, om der skulle findes sådan en):

Afspænding:

Et mentalt og fysisk gearskifte. Her indstiller man sig på retreat og slipper hvad man har i hænderne (ligesom ferie eller weekend). Hjernen får lov til at indstille sig på et andet end to-do lister og kroppen begynder så småt at følge med.

Måske slapper du mere af, eller at du begynder at mærke hvor anspændt eller gammeltræt du egentlig er. Eller tankerne begynder at kredse om noget, der burde have været taget stilling til for længst.

• Det er også her de daglige meditationer, mindfulnessøvelser og yoga kan bringe dig hen – og som er godt at få lagt ind i hverdagen for at hæve din vibration og for din mentale sundhed. Du kan herved få skabt en stabil og sund ‘grundform’.

Mellemrummet:

Her kan det nogen gange blive lidt svært at være i stue med sig selv. Hjernen vil stadig styre, problemløse og sætte noget i gang eller fastholde en struktur eller daglig regime. Den fortæller dig ting du “burde” gøre. Man kan blive grebet af utålmodighed, kedsomhed, projektioner i form af bedømmende tanker. Følelser kan trænge sig på.

Kan man undlade at sætte ting i gang eller afspænde gennem aktiviteter, ligegyldig snak eller stimulanser, er det en fase man lige skal igennem. Det kan nogen gange føles lidt, som at befinde sig i en trykkoger (det kan forekomme – men ikke nødvendigvis..) 

Og det er også her, at retreat ikke blot bliver en afslappende badeferie, men en kan udvikle sig til selvudvikling eller en spirituel praksis.

Her er det være godt at have en strategi – fx. kropsarbejde gennem yoga, gåture i stilhed, bøn, mantra, natur, meditation – som jo er kernen af retreats.

Væren:

Går man dybere ind i retreat (oftest længerevarende og gerne i stilhed og fordybelse – med eller uden gruppe) vil det på et tidspunkt gå op for hjernen, at den ikke behøver at sætte noget i gang. Og det kan være uvant. 

Intet behøver at “ske”. Og det kan skabe en dyb form for ro. Tid bliver en ubetydelig faktor. Hvile, ro, langsommelighed er der hvor miraklerne sker.

Begreber som tålmodighed, tillid, accept, at slippe, at tilgive, ikke at ville kontrollere eller forstå får bedst mulige træningsvilkår.

Så kan roen synke dybere ind i kroppen og det er som en blødhed eller tomhed kan sprede sig i alle celler, og nå derind hvor alt kan heales og transformeres.

Her hvor nye impulser kan opstå ud af tomheden og det igen bliver muligt at mærke sig selv endnu mere ægte og præcis – og her hvor alle svar og løsninger kommer af sig selv. Alt ER ok, og hvad der er nødvendigt at gøre opstår uden tvivl.

Det kan være følelserne har været gennem en rutchebanetur og stadig gynger. Måske dine natlige drømme giver dig tydelige tegn. 

Kroppen begynder måske at reagere med mere energi (hvis den har fået lov til hvile) og smerter, spændinger, søvn m.m. vil måske forandre sig. Din intuition og sanser skærpes.

Herfra kommer du hjem med en ægte forvandling. Noget vil være forandret.