Interoception – nydelse i krop, frihed i sind

Ordet Interoception betyder “indre perception” eller evnen til at registrere kropslige fornemmelser – eller med andre ord: Hvordan føles min krop lige nu?

Det er gennem interoception kroppen kommunikerer med hjernen og den primære funktion er homeostase (at skabe balance og ligevægt).

Så helt grundlæggende kan det være når din krop sender dig signaler om at du skal tisse, er tørstig eller sulten, at kan vi reagere på det – og vende tilbage til balance (basal overlevelse).

Men der foregår også mange andre ting, hvor vi slet ikke lytter, ofte fordi vi ikke er opmærksomme nok, gider at tage os af det eller ikke har lært hvad det betyder.

Og så er der alle de små ‘blips’, som vi nok slet ikke er interesseret i at få indsigt i. (fx. lyden af en celle der dør).

I gråzoneland kan vi nemt komme til at ignorere mange af kroppens signaler og kald på hjælp om at blive bragt i balance – for i det daglige er det vores hjerne og bevidste sind der kan træffe mange af disse beslutninger (naturligvis bortset fra de autonome funktioner).

Vi kan træne den interoceptive sans – og det er her, det bliver virkelig interessant.

Så spørgsmålene er HVORFOR skal jeg træne min interoceptive sans og HVORDAN gør jeg det?

“Mærk dit åndedræt berøre indersiden af din lænd. Som et strejf af en sommerfugls vinge… “

Dårlig interoception kan medføre:

  • smerter 
  • angst 
  • vanskelighed ved at regulere følelser
  • spiseforstyrrelser
  • afhængigheder 
  • højt blodtryk 

Altså mangel på homeostase

Velfungerende interoception kan bidrage til:

  • tonet vagusnerve
  • bedre helbred
  • større resiliens (mentalt og fysisk)
  • større kropsbevidsthed og selvværd
  • en vej ind i selvkærlighed og omsorg
  • bedre at kunne kommunikere og lytte til kroppen

Altså en større grad og potentiale for homeostase

“energy flows where attention goes… “

Så hvordan? 

Yoga, meditation og mindfulness er glimrende bud på, hvordan vi træner vores interoceptionssans.  

Især gennem de langsomme og bevidste bevægelsesformer som yogaSOMATICS kan vi skabe nye forbindelser og omprogrammere gamle mønstre ved at forbinde hjerne med krop. Give kroppen opmærksomhed indefra. 

(Man kan også dyrke yoga eller andre former på bevægelse hvor vi er mere fokuseret på form, program og teknik end hvordan det føles. Vi kan også snakke med andre eller lytte til en podcast mens vi træner, men det trækker opmærksomheden væk fra den feedback vi får fra kroppen – især de mere subtile. Når vi så ikke forbinder hjerne og krop vil vi i princippet have meget dårligere mulighed for at ændre på noget som helst. 

LÆS OGSÅ: YogaSOMATICS – meget mere end stræk

Fysisk træning og træning af indre bevidsthed er ikke det samme. Begge dele er nødvendige. Exercise og innercise. Homeostase. 

Ligesom meditation vil du heller ikke få nogle livsændrende resultater ved at gøre det en eller to gange – og bagefter så sige, at det ikke er noget for dig eller forvente store resultater. Det tager tid at ændre mønstre. Mønstre er vaner. 

Gentagelse her er nøglen. Regelmæssig praksis. Gentagelse skaber ændringer i hjernen og neuronforbindelserne i både hjerne og krop. Det skaber samtidig resiliens. 

‘Yogahjernen’ 

  • producerer flere af de gavnlige hormoner (dopamin, serotonin, oxytocin, melatonin og endorfiner) og reducerer produktionen af stresshormoner. 
  • styrker opmærksomheden og fokus 
  • reducerer emotionelle responsstrategier og dysfunktionelle tanker 
  • øger krop-sind bevidsthed
  • fremkalder permanente ændringer i hjerneaktiviteten og struktur 
  • styrker empati, samt andre psykologiske og spirituelle evner. 

YogaSOMATICS er en rejse gennem dine indre landskaber. En genetablering af kontakten med din krop. Der er at koble den styrende del af hjernen fra og tage et hovedspring ud i det instinktive, ubevidste og uforståelige – og lære at bruge sanserne som navigation. 

Det kan være uvant for mange, som er vant til at træne kroppen efter et program, at skulle navigere efter sine sanser fremfor et mål eller en teknik 

Men det er også en måde at lære selvkærlighed og selvomsorg. At tillade kroppen at genskabe tilliden til at du ikke er ude på at skade den. Eller overbelaste, kritisere, fikse, dømme eller straffe… 

Selvkærlighed er meget andet end at gentage bekræftelser mens man kigger sig selv i spejlet – det er at MÆRKE en dyb tillid og taknemmelighed for din krop – uden grund. Som den er. Eller måske bare fordi den holder dig i live – endnu en dag? Trækker vejret? Knokler i døgndrift for at skabe homeostase under de måske mindre optimale vilkår den til tider får? Helbreder sygdomme og fjerner virus – hver dag (og at det er det, den er skabt til) 

Vi skal til at se anderledes på vores krop og finde den ufattelige ressource frem som den er.  Et stykke natur der er dybt forbundet og afhængig af naturen, samarbejdet med din kloge hjerne og andre mennesker for at udfolde sit ufattelige potentiale, som vi nok ikke engang er fuldt ud klar over. 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.